Riseddike af højeste kvalitet fra Japan

Lio Jozo's riseddike

En producent, hvis produkter oser af overdådig kvalitet, hvilket virkelig kan smages. Lio Jozo anvender 200 gram ris til produktionen af én liter riseddike, hvilket er fem gange mere end den industrielle standard. I Lio Jozo Fujisu Premium riseddike anvender mere end 320 gram ris til én liter riseddike.
Dette er med til at sætte en streg under produkternes kvalitet, der oser af umami og runde smage fra den veganske fermentering.

Efter vores mening er det en af de bedste veganiske riseddiker i verden. 

Lio Jozo, er verdensberømt for deres Fujisu riseddike, og firmaet har nu produceret eddiker i mere end 125 år. 

Her kan du se alle vores fantastiske riseddiker

Læs mere

Superior fujisu junmai ris eddike 900ml
Made in Japan
Superior fujisu junmai ris eddike 900ml
229,00 kr
183,20 kr (ex. moms)
183,20 kr 229,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter
Fujitsu premium riseddike 360 ml
Made in Japan
Fujitsu premium riseddike 360 ml
199,00 kr
159,20 kr (ex. moms)
159,20 kr 199,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter
Iio Jyozo, Superior fujisu junmai ris eddike
Made in Japan
Iio Jyozo, Superior fujisu junmai ris eddike, 1,8 L
405,00 kr
324,00 kr (ex. moms)
324,00 kr 405,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter
Genmai sort riseddike 500 ml
Made in Japan
Genmai sort riseddike 500 ml
305,00 kr
244,00 kr (ex. moms)
244,00 kr 305,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter
Iio Jyozo, Fujitsu premium riseddike 1,8 L
Made in Japan
Iio Jyozo, Fujitsu premium riseddike 1,8 L
675,00 kr
540,00 kr (ex. moms)
540,00 kr 675,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter
Sort eddike på hel byg 720 ml
Made in Japan
Sort eddike på hel byg 720 ml
239,00 kr
191,20 kr (ex. moms)
191,20 kr 239,00 kr (inkl. moms)
Føj til dine favoritter

Producentens helt egne ord:

Den bedste eddike, er den som smager fantastisk. Mad er den vigtigste faktor i menneskers liv, så vi ønsker at levere den bedste eddike – en eddike der er virkelig velsmagende.
Med dette som et kerneformål, producerer vi selv pesticidfri ris - som er vores råmateriale. Af denne ris brygges Sumoto-moromi sake i vores eget bryggeri, og det er med denne Sumoto-moromi sake vi laver vores eddike.

Dette er en proces, vi har brugt med succes siden virksomhedens grundlæggelse tilbage i 1893.
At lave Sumoto-moromi sake af ris, og derefter forvandle det til eddike - er den traditionelle metode i Japan. Det er dog MEGET sjældent at finde en eddikeproducent i dag, der stadig følger denne metode.

Overraskende nok har mindre end en tredjedel ud af cirka 400 eddikeproducenter i Japan deres egne produktionsfaciliteter. De producenter uden egne faciliteter anskaffer eddike med høj surhed, hvorefter de fortynder den med vand og sælger den. Blandt dem der har egne produktionsfaciliteter, er det meget få, der har eget sake bryggeri til at lave Sumoto-moromi. Vi mener dog, at ingen andre eddikeproducenter producerer deres egne ris med samme fokus som os.

Engagement skaber kvalitet

I dag er det som sagt yderst sjældent at finde en eddikeproducent, der laver deres egen sake - i eget bryggeri.
Vi laver eddike efter den "gammeldags statiske gæringsmetode". Vi mener, at selvom det tager væsentligt længer tid, og kræver en ekstra indsats – er det, det hele værd.
Vi forvandler Sumoto-moromi til eddike ved hjælp af den "statiske gæringsmetode". Med denne metode venter vi på, at eddikesyrebakterierne naturligt fermenterer på overfladen af ​​tanken. Alene denne gæringsproces tager omkring 100 dage, men vi kan begrænse tabet af aminosyre, og derved lave en mildere og blødere eddike.

Mange andre producenter anvender en anden metode kaldet "fuld fermenteringsmetode". På denne måde tager gæringsprocessen kun otte timer eller højst et par dage. De fremskynder fermenteringsprocessen ved at pumpe luft ind i tanken.
Fujisu er lavet med en generøs mængde velsmagende pesticidfri ris – mellem 200-320 gram ris . Den langstrakte ”statiske gæringsproces” gør, at den er både syrlig og mild - har nemlig den bløde aroma af ris og er rig på smag.
En videnskabelig analyse viser, at Fujisu sammenlignet med andre har et lavt indhold af eddikesyre. Eddikesyre er en organisk syre med en kraftig syrlig smag og skarp lugt. I en almindelig riseddike udgør eddikesyre typisk 99%, medens det i Fujisu kun er 86%. Fujisu indeholder derimod en masse milde syrer - såsom mælkesyre, ravsyre og æblesyre. Har heller ikke en skarp aroma, men har bevaret den syrlige smag. Denne vedvarende gode smag kan med STOR fordel nydes i Sushiris.

Frugteddike

Lio Jozo producerer også eddike af en række andre ingredienser end ris. Frugteddike, såsom sød lilla kartoffel eddike som er lavet efter samme koncept som Fujisu. Igen starter processen med at omhyggeligt at udvælge de bedste råvarer. Vi bruger derfor udelukkende indenlandske beniimo (røde kartofler) produceret uden brug af pesticider til vores lilla sød kartoffel eddike.
Processen med at fremstille frugteddike ligner den for riseddike. Vi laver moromi sake af råvarerne og omdanner det til eddike, igen ved hjælp af den ”statiske gæringsmetode”. Processen med at fremstille moromi varierer alt efter de anvendte råmaterialer. Næsten hele processen udføres i hånden af ​​vores egne bryggere.
Eddike lavet af hele frugter og grøntsager har ikke kun smag og aroma af råvarerne, men er også rig på naturlige ingredienser. Vi bruger ikke blot den højeste kvalitet af råvarer, men vi bruger dem også i overflod. Dette er hele firmaets ånd, der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten.
Vores produkter bliver aldrig masseproduceret. Vi holder fast i produktionen af ​​den bedste eddike gennem udvælgelse af de bedste råvarer, og nøje følge vores egen, omstændelige proces. Lio Jozo er et lille bryggeri, men vi er enormt stolte af det, vi producerer.
Vi håber, du vil nyde smagen af ​​Fujisu, produceret nidkært af såvel bønderne, bryggerne og personalet på Lio Jozo.

Denne riseddike er veganisk da den kun er lavet på ris.

Opskrifter på sushi ris

Ingredienser

  • 500 g. sushiris
  • 600 ml vand
  • 120 ml riseddike
  • 3 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt


Fremgangsmåde

1. Forberedelse af risene:

  • Skyl sushirisene grundigt under koldt vand, indtil vandet er klart. Dette fjerner overskydende stivelse og forhindrer risene i at blive for klistrede.
  • Lad risene dræne i en sigte i ca. 30 minutter.

 

2. Kogning af risene:

  • Kom de skyllede ris i en gryde med 600 ml vand.
  • Bring vandet i kog ved høj varme, og skru derefter ned til lav varme. Læg låg på gryden og lad risene simre i 15 minutter.
  • Sluk for varmen og lad risene hvile under låg i yderligere 10 minutter.

 

3. Forberedelse af riseddikeblandingen:

  • I en lille gryde, opvarm riseddike, sukker og salt ved lav varme, indtil sukkeret og saltet er opløst. Blandingen må ikke koge.
  • Lad riseddikeblandingen køle af til stuetemperatur.

 

4. Blanding af ris og riseddike:

  • Overfør de kogte ris til en stor, flad skål eller en træskål (hangiri).
  • Hæld riseddikeblandingen over risene og brug en træspatel til forsigtigt at vende risene, så de bliver jævnt dækket. Pas på ikke at mase risene.
  • Mens du vender risene, kan du bruge en vifte eller en avis til at køle risene hurtigt ned. Dette giver risene en blank overflade.

 

5. Afkøling:

  • Lad risene køle af til stuetemperatur, inden de bruges til sushi.


Tips

  • Brug altid sushiris af høj kvalitet for det bedste resultat.
  • Riseddike af højeste kvalitet fra Japan kan forbedre smagen af dine sushi ris betydeligt.
  • Sørg for, at risene ikke bliver for kolde, da de skal være lidt lune, når de bruges til sushi.

Nu er dine sushi ris klar til at blive brugt til lækre sushi ruller!

Historien om Japansk edddike

Japansk eddike, kendt som "su" på japansk, har en lang og fascinerende historie, der strækker sig over flere århundreder. Denne alsidige ingrediens spiller en central rolle i japansk madlavning og er kendt for sin unikke smag og sundhedsmæssige fordele.

Oprindelse og tidlige anvendelser

Japansk eddike har sine rødder i Kina, hvor fermentering og eddikeproduktion begyndte for mere end 2000 år siden. Det var først i det 4. århundrede, at eddike blev introduceret til Japan gennem kulturel udveksling med Kina. I begyndelsen blev eddike primært brugt som konserveringsmiddel, da dets sure natur hjalp med at bevare madvarer i længere tid.

Udviklingen af riseddike

I løbet af Heian-perioden (794-1185) begyndte japanerne at producere deres egen version af eddike ved hjælp af ris. Denne riseddike, kendt som "komezu," blev hurtigt populær på grund af dens milde smag og alsidighed i madlavning. Riseddike blev en uundværlig ingrediens i mange traditionelle japanske retter, herunder sushi, hvor det bruges til at smage og konservere risene.

Eddikens rolle i japansk kultur

I Edo-perioden (1603-1868) blev eddikeproduktion mere raffineret, og forskellige typer eddike blev udviklet. Udover riseddike blev der også produceret eddike fra byg, søde kartofler og andre ingredienser. Eddike blev ikke kun brugt i madlavning, men også som medicin og rengøringsmiddel på grund af dets antibakterielle egenskaber.

Moderne tider og global popularitet

I dag er japansk eddike kendt og elsket over hele verden. Riseddike af højeste kvalitet fra Japan er eftertragtet for sin rene smag og anvendes i både traditionelle og moderne retter. Japansk eddike er også blevet populær i sundhedskredse på grund af dens potentielle sundhedsmæssige fordele, herunder forbedret fordøjelse og vægttab.

Konklusion

Japansk eddike har en rig historie, der afspejler Japans kulturelle og kulinariske udvikling. Fra sine tidlige dage som konserveringsmiddel til sin nuværende status som en globalt anerkendt ingrediens, fortsætter japansk eddike med at spille en vigtig rolle i køkkener verden over. Uanset om det bruges i sushi, salater eller marinader, tilføjer japansk eddike en unik smag og sundhedsmæssige fordele til enhver ret.