Yuzu kosho fra Japan. Oplev denne fantastiske specialitet
Yuzu Kosho er en japansk pasta med citrus (yuzu). Pastaen kan anvendes som smagsforstærker til meget madlavning, og med dens citrusagtige smag er den ikke kun stærk, men ligeledes aromatisk. Yuzu kosho anvendes i Japan traditionelt som condiment, det vil sige som en ekstra ingrediens til retter, såfremt man har lyst til, at de skal piftes lidt op. Yuzu kosho kan ligeledes anvendes i sauce, dressinger, marinader med mere. Yuzu kosho kan også nydes til tatar, bøf, grillet fisk, røget fisk, skaldyr og meget mere.
Hos Yeschef forhandler vi mange forskellige typer yuzu kosho bl.a rød, grøn, gul, en med sansho peber og nogle er til og med økologiske.
Ellers klik her og se alle vores fantastiske yuzu produkter.
Om yuzu kosho
Dette krydderi stammer fra Kyushu området. Yuzu kosho kan består af fint hakkede yuzu skræller, chili-peber og salt. Denne blanding får så lov til at fermentere. Den grønne eller røde farve bestemmes af, hvilken slags chili, der bruges til den enkelte kosho. Til den gule kosho, anvendes skrællen fra helt modne yuzu-frugter, tilsat gul chili peber.
Selvom kosho har været kendt længe, er det først i løbet af de sidste 50 år, at det for alvor er blevet generelt implementeret i det japanske køkken. Hvor f.eks. miso, soja, dashi, kombu og andre ingredienser har udviklet sig gennem århundreder, så er yuzu kosho lige så stille kommet frem. Og først for nylig er det blevet tilgængeligt i de forskellige supermarkeder.
En af grundene til, at yuzu kosho er blevet så populært er den fine sammenhæng mellem den let syrlige smag fra yuzu-frugten og den lidt skarpe smag fra chilien. Udover Kyushu-regionen, værdsættes de lokale udgaver fra Kôchi og Tokushima også højt. Yuzu kosho bruges ofte i forbindelse med gryderetter, udon-retter, sashimi, kogt tofu eller Yakitori osv. Kosho er let at bruge og har vist sig nemt at integrere i det japanske køkken.
Efterfølgende er det blevet kendt i Vesten, hvor det kan anvendes til f.eks. carpaccio, pizza og lign. Og som noget helt nyt, kan nu købe chokolade barer med yuzu kosho. Dette viser blot, hvor mange anvendelsesmuligheder der er, med dette produkt.
Et krydderi med RIGTIG mange muligheder.
Opskrift: Grillet laks med yuzu kosho
Ingredienser
- 4 laksefileter
- 2 spsk. yuzu kosho
- 2 spsk. sojasauce
- 1 spsk. riseddike
- 1 spsk. honning
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk. sesamolie
- 1 spsk. yuzu juice
- Lidt salt
- Frisk koriander til pynt
- Sesamfrø til pynt
Fremgangsmåde
- Marinade: I en skål, bland yuzu kosho, sojasauce, riseddike, honning, hvidløg, sesamolie og limejuice sammen. Rør godt, indtil honningen er opløst, og ingredienserne er godt blandet.
- Marinering: Placer laksefileterne i en stor frysepose eller en flad skål. Hæld marinaden over laksen, og sørg for, at alle fileterne er godt dækket. Lad det marinere i køleskabet i mindst 30 minutter, gerne op til 2 timer for at få den bedste smag.
- Grillning: Forvarm grillen til medium-høj varme. Tag laksefileterne ud af marinaden og læg dem på grillen. Grill hver side i 4-5 minutter, eller indtil laksen er gennemstegt og har en flot gylden farve.
- Servering: Anret de grillede laksefileter på en tallerken. Drys med frisk koriander og sesamfrø. Server med en frisk salat eller dampede grøntsager.
Tips
- For ekstra smag, kan du pensle laksen med lidt af marinaden under grillningen.
- Yuzu kosho kan være stærkt, så juster mængden efter din smag.
Nyd denne lækre og nemme opskrift med yuzu kosho, som tilføjer en unik og spændende smag til din grillet laks!